Skip to main content

Forsikringsselskabet Vendsyssel

Sådan undgår du indbrud i de mørke måneder

Når mørket falder på sidst på eftermiddagen, får indbrudstyvene travlt. Med et par enkle greb på terrassedøren, vinduerne og lyset omkring huset gør du det langt sværere for dem at komme ind i din ejendom.

Nov.-feb.

er de måneder med flest indbrud i Danmark

9 ud af 10

indbrud i parcelhuse sker gennem et vindue eller en terrassedør

+26 %

flere indbrud i Nordjylland i 3. kvartal 2026 end året før

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd og Danmarks Statistik

Januar, februar, november og december er de måneder, hvor flest danskere får indbrud. Mørket gør det nemmere for tyven at arbejde uset, og mange huse står tomme i de eftermiddagstimer, hvor det nu snart begynder at blive mørkt. Og det er sjældent hoveddøren, tyven går efter. I et parcelhus sker næsten ni ud af ti indbrud gennem et vindue eller en terrassedør.

Det gode er, at du ikke behøver at gøre dit hus til en fæstning. Det handler om at gøre det besværligt og tidskrævende at komme ind, for jo længere tid tyven skal bruge, jo større er risikoen for at blive set. Flere små tiltag virker godt, og det meste kan du klare selv på en weekend.

Derfor er der flere indbrud i de mørke måneder

Mørket er ikke den eneste årsag. I juledagene står mange huse tomme, mens beboerne er ude at besøge familie og venner, og det ved tyvene godt. Juleaftensdag er den dag i året, hvor flest bliver ramt af indbrud, og også den 23. og 31. december er travle dage for tyvene.

Her i Nordjylland har vi længe været blandt de regioner med færrest indbrud. Men tallene er på vej op. I tredje kvartal 2026 blev der anmeldt 309 indbrud i private hjem i Nordjylland. Det er en fjerdedel flere end i samme periode sidste år og det højeste antal i et kvartal siden 2023.

Det er især parcelhuse, der bliver ramt. Risikoen for indbrud er mere end tre gange så stor i et hus som i en lejlighed.

Indbrud i private hjem

Region Nordjylland, 2025

Mørke kvartaler
jan.-mar. og okt.-dec.
509
Lyse kvartaler
apr.-sep.
389
+31 %flere indbrud i de mørke kvartaler

Kilde: Danmarks Statistik

Sådan sikrer du huset

Start der, hvor tyven faktisk kommer ind: terrassedøren og vinduerne. Jo længere tid det tager at komme ind, jo større er risikoen for at blive opdaget, og jo større er chancen for, at tyven giver op og går videre.

1Terrassedøren

Terrassedøren er et af de steder, hvor tyve ofte bryder ind. Sæt et greb med lås på indersiden, så døren ikke kan åbnes, selv om ruden bliver knust. En anslagsskinne på låsesiden gør det svært at sætte et koben ind mellem dør og karm, og store glasruder kan fastgøres med sikkerhedsskruer, så de ikke kan pilles ud.

2Vinduerne

To ud af tre indbrud i parcelhuse sker gennem et vindue, og soveværelset og stuen er de mest udsatte. Sikkerhedsbeslag og sikkerhedsskruer gør det sværere at bryde vinduet op eller pille ruden ud. Og så det vigtigste: Luk vinduerne helt, når du går. Også det lille vindue på badeværelset.

3Hoveddøren

Hoveddøren bruges sjældnere, men den skal stadig være solid. En flerpunktslås gør døren langt sværere at bryde op, og et sikkerhedsslutblik, monteret med skrå skruer, gør karmen stærkere, så den ikke giver efter for et koben.

4Lys, hæk og haveredskaber

Tyven arbejder helst uset. Udendørslys med bevægelsessensor så det tænder, når nogen nærmer sig huset, og en hæk på højst 160 centimeter gør det nemt for naboerne at se, hvad der sker på din grund. Lås stiger og haveredskaber inde, så tyven ikke finder sit værktøj i din have, og fjern ekstranøglen under måtten.

5Naboerne

Gode naboer er noget af den bedste sikring, du kan få. Det er dokumenteret, at nabohjælp forebygger indbrud. Meld dig til Nabohjælp-appen, hvor I kan advare hinanden, og brug funktionen ferie-hjælp, når huset står tomt. Og hils på dem, du ikke kender i kvarteret. En tyv vil nødig kunne genkendes.

Klar til de mørke måneder?

Otte ting, du kan tjekke, inden vinteren.

Før du kører

Inden du tager på juleferie

Julen er højsæson for indbrud, så brug et øjeblik på huset, inden I kører. Aftal med naboen, at de tømmer postkassen, rydder sne og gerne parkerer i indkørslen, så huset ser beboet ud. Sæt lys på timer i et par rum. Vent med at dele billeder fra ferien på sociale medier, til I er hjemme igen. Og flyt smykker, kontanter og bærbar computer væk fra steder, hvor de kan ses gennem vinduet.

Hvad dækker din indboforsikring ved indbrud?

Din familieforsikring dækker dit indbo, hvis der sker indbrud. Men det er vigtigt at kende forskellen på indbrud og tyveri.

Det er indbrud

Der er tale om indbrud, når tyven stjæler fra en forsvarligt aflåst bygning, og der kan ses spor af, at døre, vinduer eller låse er brudt op.

Det er ikke indbrud

Står døren ulåst eller et vindue åbent, er det ikke et indbrud. Så dækker forsikringen med en lavere grænse, og guld, sølv, smykker og kontanter er slet ikke dækket. Derfor er det vigtigt at låse og lukke helt, også når du bare er gået en tur med hunden.

Hvor du opbevarer dine ting

Vær også opmærksom på, hvor du opbevarer dine ting. Computere, mobiltelefoner, ure, smykker og kontanter er ikke dækket ved indbrud i skur, udhus, garage, loft eller kælder. Har boligen stået tom i mere end to måneder, er smykker og kontanter ikke dækket, og efter seks måneder dækker forsikringen slet ikke tyveri fra boligen.

Grænser for smykker og kontanter

Der er også grænser for, hvor meget forsikringen dækker for smykker og kontanter. Kig i din police, eller ring til os, hvis du er i tvivl om, hvorvidt din forsikringssum passer til det, du ejer.

Er der sket indbrud? Sådan gør du

1Ring til politiet

Kommer du hjem til et indbrud, så rør så lidt som muligt. Er tyven stadig i huset, så gå ud igen, og ring 112. Ellers ringer du til politiet på 114 og anmelder indbruddet.

2Kontakt os

Kontakt os derefter, så hurtigt du kan, på 98 92 40 44. Vi er her, når uheldet er ude. Tag billeder af skaderne, og dæk en knust rude eller en ødelagt dør til, så regn og kulde ikke gør skaden værre.

3Lav en liste

Lav en liste over det, der er stjålet. Kvitteringer, regninger og billeder gør det nemmere at dokumentere, hvad du havde, og på dyrere ting er det en god idé at gemme kvitteringen i mindst fem år.

4Brug din bonus

Og så er der en lille trøst. Som kunde hos os optjener du selvrisikobonus, hver gang du betaler din præmie, og den kan du bruge til at betale selvrisikoen.

Godt råd: Tag gerne billeder af dine mest værdifulde ting allerede nu, så har du dem, hvis uheldet er ude.

Ofte stillede spørgsmål

Dækker forsikringen, hvis vinduet stod på klem?

Ikke som et indbrud. Står et vindue på klem, er huset ikke forsvarligt aflåst. Så er smykker og kontanter ikke dækket, og resten dækkes kun med en lavere grænse. Luk derfor vinduerne helt, også når du kun er væk et øjeblik.

En alarm kan hjælpe, men den gør mest gavn sammen med gode låse på døre og vinduer. Undersøgelser tyder på, at en alarm alene ikke nødvendigvis holder tyven væk. Start derfor med terrassedøren og vinduerne, og se alarmen som et ekstra lag.

Ja, du må gerne overvåge din egen grund, men kameraet må ikke filme naboens. Kommer vej eller fortov med i billedet, må optagelserne ikke gemmes, og du skal skilte med, at der er videoovervågning. Er du i tvivl, kan politiet eller Datatilsynet hjælpe.

Er dit indbo godt dækket i vinter?

Få et uforpligtende forsikringstjek, så er du klar, inden mørket for alvor sætter ind.

Lokalt og kundeejet

Nordjydernes eget forsikringsselskab i over 150 år. Overskuddet går tilbage til lokalsamfundet.

Din egen assurandør

En rigtig person, der kender dit nabolag. Ring til os – vi tager telefonen, og du er ikke bare et nummer i køen.

Selvrisikobonus

Du sparer op via din præmie og undgår den ærgerlige selvrisiko, hvis skaden sker.

Selvrisikobonus

Linjeføring af to dokumenter med afkrydsningsfeltikon. Den forreste fil repræsenterer en godkendt opgave eller et fuldført trin.

1

Saml dine forsikringer

Hos Forsikringsselskabet Vendsyssel ønsker vi en nær relation til vores kunder, og ser derfor gerne, at du samler dine forsikringer hos os. Det giver den bedst mulige dækning og de bedst mulige priser.

Stiliseret tegning af en sparegris i sideprofil, med en mønt på vej ind i rygåbningen og en stak mønter ved siden af.

2

Optjen årlig selvrisikobonus

Hver gang du indbetaler præmie, sætter vi et beløb til side for dig. Dette beløb kalder vi selvrisikobonus, og det kan bruges til at betale din selvrisiko ved en eventuel skade. Bruges selvrisikobonussen ikke, overføres den automatisk til næste år.

Mørkeblå omrids af en sort bil med åbent motorhjelm og røg, der stiger op. Symboliserer bilhavari eller motorproblemer.

3

Betal selvrisiko med bonus

Hvis uheldet er ude, og du får en skade, kan du bruge din selvrisikobonus. Får du eksempelvis en parkeringsskade, skal du ikke betale en ærgerlig selvrisiko, men kan trække på din bonus. 

Videoforside med Theda Bjørnskov, kontorleder hos Forsikringsselskabet Vendsyssel

Selvrisikobonus - kort fortalt

Vores kollega Theda giver her en kort forklaring på, hvordan vores selvrisikobonus fungerer. Du kan også klikke på linket herunder og læse mere om selvrisikobonus.

Medarbejder fra Forsikringsselskabet Vendsyssel ved skranken på kontoret

Ønsker du at tale med en assurandør?

Vores assurandører kan enten møde dig på din bopæl, eller du kan besøge dem på vores kontor til en kop kaffe.

Her tager vi en snak om dine specifikke behov, og laver et tilbud til dig på en forsikringspakke.

Besøg os på Forårsmessen

Arena Nord

Frederikshavn

Logo for Forårsmessen i Arena Nord, Frederikshavn
Firmaets logo: en stor rød oval med hvide stiliserede bogstaver "FV" til venstre, og teksten "Forsikringsselskabet Vendsyssel" til højre ...