Forsikringsselskabet Vendsyssel
Bilforsikringen Vendsyssel Plus er en kombination af en ansvars- og en kaskoforsikring.
Den præmie, du betaler for forsikringen, er en fast præmie, hvilket betyder at du ikke stiger i præmie såfremt du bliver udsat for en skade. Uanset om du er skyld i skaden eller ikke.
Ansvarsforsikringen er lovpligtig. Den dækker det ansvar, du kan pådrage dig for skader, som du som fører af køretøjet forvolder på andre mennesker og deres ting.
Forsikringen dækker enhver skade på det forsikrede køretøj, samt tyveri af køretøjet.
Retshjælpsforsikringen dækker sagsomkostninger ved visse private retstvister, der kan indbringes for domstolene eller voldgiftsretter og hvor forsikringstageren er part i sagen i egenskab af ejer, bruger eller fører af køretøjet.
Såfremt der er tegnet kaskoforsikring på køretøjet, indeholder forsikringen en redningsforsikring, kaldet SOS-dækning (det røde kort).
Med denne dækning er du sikret, at din bil enten repareres i udlandet eller bliver transporteret hjem, mens du kan fortsætte din rejse/ferie.
Hos Forsikringsselskabet Vendsyssel ønsker vi en nær relation til vores kunder, og ser derfor gerne, at du samler dine forsikringer hos os. Det giver den bedst mulige dækning og de bedst mulige priser.
Hver gang du indbetaler præmie, sætter vi et beløb til side for dig. Dette beløb kalder vi selvrisikobonus, og det kan bruges til at betale din selvrisiko ved en eventuel skade. Bruges selvrisikobonussen ikke, overføres den automatisk til næste år.
Hvis uheldet er ude, og du får en skade, kan du bruge din selvrisikobonus. Får du eksempelvis en parkeringsskade, skal du ikke betale en ærgerlig selvrisiko, men kan trække på din bonus.
Vores kollega Theda giver her en kort forklaring på, hvordan vores selvrisikobonus fungerer. Du kan også klikke på linket herunder og læse mere om selvrisikobonus.